Falske pundsedler fra Tyskland

"Danmarks største kriminalsag, der aldrig officielt bliver opklaret"

Dobbeltmordet: Generelt Avisartikler om Falske Pund Artikel: Den korte Avis
Dines Bogø
Falsk 5 pundseddel fremstillet i Tyskland og konfiskeret i 1945 i Danmark af dansk politi.
Dines Bogø
Falsk 10 pundseddel også fremstillet i Tyskland. Mere sjælden end 5 pund noterne. Arkiv: Niels Gyrsting.
Dines Bogø
Falsk 20 pundseddel.

Flere kilder med indgående kendskab til sortbørshandel, illegale investeringer o.l. siger man i forbindelse med dobbeltmordet skal hæfte sig ved de falske engelske pund og ikke mindst ved, hvem der handlede med sedlerne og hvem der brugte dem til betalinger.

Dines Bogø
Danmarks Frihedsråd advarede om sedlerne allerede i marts 1945. Kilde: Det illegale blad Information. (Niels Gyrstings arkiv).
Dines Bogø
Med politiadvokat Volmer Nissen som kilde kan Ekstra Bladet afsløre, at mange af de falske engelske pund i 1942-1946 blev omsat på Klampenborg Galopbane. Politiet fandt også frem til de tyske og danske mænd, der havde solgt sedlerne.

Kontorchef Jacobsen forsøgte at sælge sine falske pund

I juni 1947 rejste to unge danske til Sydfrankrig på motorcykel. De havde planlagt at fortsætte til Nordafrika for at møde nogle Afrikanske damer. Ud over legalt udenlansk valuta havde de købt 10 engelske 10-pund sedler for 1.800 kroner. (ca. 40.000 kr. i 2024-værdi).

Sedlerne havde den ene (der var ansat i firmaet) på anbefaling købt at kontorchef Vilhelm Jacobsen i firma Carl Holten, Frederiksborggade 18.

Jacobsen reklamerede ikke med, at han solgte valuta, men kontakten var sket internt via en medarbejder i English House (Firma Carl Holtens detailforretning, der lå i stueetagen).

En bank i Frankrig fortalte de unge mænd, at deres pundsedler var falske og det bevirkede, at de begge måtte ændre planer og skyndsomt returnerede til Danmark.

Da Jacobsen blev præsenteret for de falske sedler modtog han dem retur med en bemærkning om, at det måtte "vi" så helst glemme. Kontaktmanden var af den forsigtige type og man diskuterede ikke med en indflydelsesrig kontorchef, specielt ikke, når man selv kunne komme i klemme.

Et par dage efter blev Jacobsen kontaktet igen på en mere direkte måde af kammeraten. Denne gang mente Jacobsen nok, at de 1.800 kr. skulle tilbagebetales. Pengene blev taget frem af skrivebordsskuffen på kontoret. Sagen blev glemt og ikke omtalt før for et par år siden.

Episoden fortalt i 2005 og senere gengivet i bogen: "Kommunist-Sabotør-Politimand- Folketingsmand".


Politiet vidste at Jacobsen havde haft falske pund

Politiet vidste, at kontorchef Jacobsen havde haft falske engelske pund. Bl.a. blev en del opbevaret på Vesterbro hos den synske rådgiver Gudny Westfjord. (Deponeret af kontorchef Vilhelm Jacobsen, der blev myrdet på Peter Bangs Vej i 1948). Sedlerne var dog blev brændt på et tidspunkt, oplyste den "synske kvinde".


Produktionen: Operation Bernhard

Fra 2. december 1942 til 26. februar 1945 (en kilde angiver 16. marts 1945) blev der i Kz-lejren Sachsenhausen (i blok 19 og senere også blok 18) nord for Berlin fremstillet mange tusinde falske engelske pundsedler i forskellige værdier.

På et tidspunkt var der beskræftiget 140 mand med fremstilling af sedler i de 2 fangebarakker. Før december 1942 havde SS i mindre omfang eksperimenteret med fremstilling af falske sedler bl.a. på slottet Friedenthal ved Oranienburg. I Sachsenshausen blev der også fremstillet dollarsedler og falske legitimationskort o.l.

I de sidste krigsmåneder var produktion flyttet til minegange ved fabrikken Redel-Zipp, hvor man også havde fremstillet V1 og V2 våben. I maj 1945 blev maskiner ødelagt og papirlagre blev brændt. Amerikanske tropper fandt dog mange sedler og ikke alle kasser med sedler, der var smidt i søen Gmundensø, forsvandt ned på bunden.

Sedlerne var af svingende kvalitet:

1. sortering var fejlfri og de blev anvendt til køb af varer i neutrale lande.

2. sortering havde en enkelt ubetydelig fejl og de blev brugt til betaling af egne faste agenter.

3. sortering var af god kvalitet med højst to små fejl. Anvendt bl.a. til indkøb i besatte lande.

4. sortering kunne bruges, hvis modtager ikke anvendt lup. Skulle kastes ned over England.

5. sortering havde fejl der kunne ses med det blotte øje. Sedlerne blev kasseret.

Sedlerne blev leveret i store pakker til Delbruckstrasse 6 i Berlin, hvorfra de blev fordelt til de tyske handelsattachéer i neutrale og besatte lande.

Bygningen i Delbruckstrasse 6 i Berlin var totalt udbrændt, da krigen sluttede. Ikke p.g.a. bombeangreb, men SS-soldater havde en af de første dage i maj 1945 anbragt fyldte benzindunke overalt i bygningen.


Mellemhandleren

I København blev de falske sedlerne primært solgt via en "Mellemhandler"; Grossereren på Galopbanen. Senere bl.a. videredistrubueret af "Edderkopperne" og det forlyder at den senere meget omtalte modstandsmand Sven Aage Geisler ("Store-Bjørn", "Lange Svend") også kunne levere engelske pund.

"Mellemhandleren", der var tidl. ekspedient i et stormagasin blev styrtende rig på kort tid. Han investerede pengene i ejendomme, dyre galopheste og damer. Desværre led han også af en overdreven spillelyst, så det lykkedes andre, at få hans formue til at forsvinde. En af Edderkopperne hjalp godt til og en af Mellemhandlerens damer, der havde sans for galopheste, sørgede også for formindske formuen. Mellemhandleren tabte alt og måtte fortsætte tilværelsen efter besættelsen med at sælge bøger ved trappesalg.

Geisler blev kraftigt opfordret til at forsvinde til udlandet, da sagen om Dobbeltmordet blev genoptaget i 1954. Geislers store fejl 10 år efter var, at han kom tilbage til Danmark. I løftet stemning begyndte han at snakke for meget. Geisler havde ikke været med til drabet, men han kendte for meget til motivet til dobbeltmordet og til gerningsmændene. Både de der direkte havde været aktive og til dem, der havde truffet de forskellige beslutninger omkring sagen.


Danske agenter tilknyttet de engelske organisationer SOE og SIS blev i et vist omfang også betalt med falske engelske pund.

De pågældende modstandsfolk blev senere i 1946 idømt store bøder og fængselsstraf for at være i besiddelse af falske penge, som de heller ikke havde opgivet til skattevæsenet. Allerede i 1944 blev Varinka Muus kontaktet af Scotland Yard i London.

Varinka Muus havde i en bank i London indsat nogle af de pundsedler hun havde medbragt fra Danmark. Sedlerne var nogle af de falske tyskfremstillede sedler, der var i omløb i København. Hun havde fået dem af Herman Dedichen (mand med kontakt til mange illegale, politiske og økonomiske kredse i Danmark).

I 1946 rejste danske kriminalfolk (bl.a. Volmer Nissen) til London, hvor de afleverede kasser med falske sedler til Bank of England.

Bank of England havde udsendt en vejledning med angivelse af forskelle på de falske og ægte sedler. Der var også nogle særlige forhold omkring løbenumrene på de falske sedler, men Bank of England ønskede ikke at oplyse nærmere om dette. Sedlerne kunne også afsløres ved en simpel kemisk test af papiret.


Med rød streg er markeret steder, hvor der bl.a. var forskel mellem en ægte og en falsk 5 pundseddel.

Fanger fra Sachsenhausen oplyste efter krigen, at der skønsmæssigt var fremstillet 9 millioner sedler med forskelligt pålydende til en samlet værdi af 220.000.000 engelske pund. På grund af Tysklands hurtige sammenbrud, blev de mange fanger, der havde fremstillet de falske sedler, ikke henrettet af SS, som det var planlagt.

Efter krigen flyttede en af hovedmændene bag "Operation Bernhard" Friedrich Schwend til Peru. Finanamanden Friedrich Merser havde hjulpet Schwend med at veksle de falske pund og det enorme provenu var gemt i banker i Schweiz. Pengene blev bl.a. brugt til at financiere flugtruter primært fra Europa til Latinamerika.

Den danske mellemhandler blev anholdt og afhørt mange gange. Han fortalte detaljeret, men først i 1949, om, hvordan samarbejdet med Schwend var foregået. Bl.a. om, at man havde benyttet diplomatpost, når sedlerne skulle krydse en landegrænse.

Dines Bogø
Dines Bogø

Sachsenhausen. Lejrplan og Blok 18-19