Clairvoyante - "Synske kvinder"... Dines Bogø ...Webmaster: Dines Bogø
Danmarks største kriminalsag, der aldrig officielt bliver opklaret.
Dobbeltmordet: Generelt | ... Dines Bogø ... |
Ved afhøringer i 1948 konstaterede politiet, at fru Inger Jacobsen periodevis besøgte "synske kvinder". Kvinderne havde efter eget udsagn evner som "clairvoyante".
Specielt en af Inger Jacobsens kontakter havde politiets interesse. Det var en dengang kendt "spåkone" fra Viktoriagade. Hun havde ikke selv henvendt sig, men en ven havde fortalt politiet, at fru Westfjord lå inde med vigtige oplysninger om sagen fra Peter Bangs Vej.
Vennen, der kontakter Frederksberg Politi er den meget kendte fotograf Sven Türck (1897-1954). Han kendte fru Gudny Eyjolfsdottir Westfjord (1888-1971), da de boede i samme kvarter og han fotograferede ofte ved seancer ud over at være modefotograf m.v.
Sven Türck (18. oktober 1897 i København – 5. januar 1954 København). Dansk fotograf med alsidigt repertoire, primært i trediverne og fyrrene. Hans over 70.000 optagelser er bevaret i dag på det Kgl. Bibliotek. Han var meget skeptisk over for "overnaturlige fænomener" og deltog i seancer som fotograf for at afsløre metoderne. Efterhånden blev han overbevist om, at der var mere mellem himmel og jord end først antaget.
Türck er ikke den eneste, der omtaler fru Westfjord over for politiet. Manden, der i 1944-46 omsatte de falske engelske pund på Galopbanen fortalte, at han har leveret mange sedler til fru Westfjord, som hun skulle opbevare for kontorchef Jacobsen.
Da fru Westfjord modvilligt lod sig afhøre kunne hun i første omgang fortælle, at Inger Jacobsen fra 1945 ofte konsulterede hende og hun bekræfter, at hun har opbevaret engelske pund, som nu er brændt. (Nutidsværdi ½ mill. kr. er nævnt).
Fru Westfjord har besøg af en fotograf og reporter fra et ugeblad. På modelfoto viser hun, hvordan hun tager imod klienterne ved døren.
Inger Jacobsen kom ca. en gang om måneden i Viktoriagde og blev der ½-1 time.
Fru Westfjord fortæller, at hun en enkelt gang har hilst på fru Jacobsens elsker. Betydelig yngre mand, som Inger Jacobsen havde mødt i Tivoli i sommeren 1945. De kendte flygtigt hinanden i forvejen via fælles bekendte.
Fru Westfjord, hendes veninde og fotograf Türck boede i kvarteret ved Viktoriagade - Vesterbros Torv. (Foto fra efteråret 1952 af Vestebrogade ud for Viktoriagade.
Fru Westfjord kan fortælle mange detaljer om forholdet, der dog specielt siden ultimo 1947 havde udviklet sig ubehageligt og fru Jacobsen ville gerne afbryde bekendtskabet af flere årsager. Det havde udviklet sig for voldeligt samt yderligere nærmest en form for pengeafpresning.
Fru Jacobsen havde holdt fast i sin kontakt, bl.a. fordi denne var en meget yngre mand samt, at han var fraskilt og havde et lille barn.
Da hun ved en senere afhøring får forevist et foto af fru Jacobsens formodede elsker svarer hun afvigende og politiet har en stærk formodning om, at hun er blevet bedt om at tie stille, fordi hun begynder at ændre sin oprindelige forklaring.
Fru Gudny Westfjord blev tilsagt til afhøring på Frederiksberg Politistation, Howitzvej 30.
Politimester Johan Parker tillader, at hun kan få adgang til lejligheden på Peter Bangs Vej 74 og også få mulighed for at se og røre ved effekter fra Jacobsens hjem.
Ved den lejlighed fortalte hun, at hun "ser et navn på en mand". Manden var kernen i sagen, og hun kunne også fortælle, at Jacobsens først fik skåret håndledet over tre timer efter, at han var slået ned og dræbt.
Fru Westfjord kunne ikke komme nærmere ind på flere detaljer, da det var noget "hun ser for sig".
Kriminalassistent Roland Olsen undersøge det med navnet og konstaterer lidt overraskende, at der tæt ved fru Westfjord bor en familie med det meget sjældne efternavn.
Manden og hustruen bliver afhørt mange gange og specielt Roland Olsen er overbevist om, at det er manden der har været på Peter Bangs Vej den 19. februar 1948. Han han kan ikke bevise det, bl.a. fordi hustruen giver sin mand et alibi.
I familien tales der i mange år om "det falske alibi for ca. to timer" den torsdag i februar 1948. Politiet ved, at han "solgte" sit tøj den dag og hans forklaring om salget virker ikke overbevisende på kriminalassistenten.
Hustruen ligner til forveksling den dame, der er set spadsere med kontorchef Vilhelm Jacobsen i Botanisk Have på drabsdagen fra kl. ca. 16.25 til 17.25. Damen medbragte en cocker spaniel i snor magen til den hund familien tidligere havde, men "som pludselig var forsvundet". Dame med hund i Botanisk Have Roland Olsen får en mistanke om, at fru Westfjord måske ikke er så synsk, men at en del oplysningerne stammer fra fru Westfjords veninde, der er mor og svigermor til det ægtepar, han har i kikkerten.
Hvad lavede den mand fra Vesterbro i lejligheden, som fru Westfjord omtaler. Mulig forklaring:
Han var sendt til lejligheden for at finde nogle papirer. Hans opgave mislykkedes og da Inger Jacobsen kom hjem, kom det til håndgemæng i dagligstuen, hvor han slog fru Jacobsen bevistløs foran vinduet i karnappen.
Andre overtog det videre fornødne med at modtage Vilhelm Jacobsen og sikre, at han ikke nåede at ringe til Frederiksberg Politi m.v.
Hvilke papirer og hvem sendte den uheldige indbrudstyv, der startede hele sagen "Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej"?
Mange grupperinger havde et brændende ønskes om, at fjerne belastende papirer, som kontorchef Jacobsen havde samlet gennem tiden, bl.a. om de mindre officielle transaktioner, som han havde medvirket i.
Hvad var mandens motiv til at bryde ind i lejligheden? Han var anklaget i en sag med relation til besættelsen og nogle af hans bekendte havde lovet at skaffe et vidne, der ville tale til fordel for ham.