Rovmordet på grønthandler Schmidt

Myrdet 8. august 1944 under dække af en likvidering.

Denne sag var en af de sager som bevirkede, at man allerede lige efter besættelsen begyndte debatten om likvideringer.

Specielt den ene af de to aktive gerningsmænd havde også et "synderegister" både under og efter besættelsen, der kraftig medvirkede til, at man fra officiel side langt fra var glad for den sag.

Som der blev sagt. Der skulle i modstandsbevægelsen være et vist spillerum, men der var nogle der faldt helt uden for.

Den 18. august 1952 udsendte Justitsministeriet en erklæring om, at man ikke kunne fæste lid til de oprindelige påstande om, at grønthandler Schmidt havde haft kontakt til tyske efterretningskredse. Man kunne kun konstatere at grønthandleren havde indmeldt sig i DNSAP i juni 1940 og at han udmeldte sig i august 1943.

Justitsministeriet erklærer, at der ikke er holdepunkter for påstanden om at grønthandleren havde været angiver eller på anden måde foretaget sig noget strafbart.

To af de mænd, der havde været inde i forretningen, blev afhørt utallige gange i forbindelse med Dobbeltmordet på Peter Bangs Vej.

Et dobbeltmord, der var foregået i opgangen ved siden af grøntforretningen. En tredje mand, der afventede ved taxaen blev også afhørt, men han blev ret hurtigt betragtet som uden interesse for dobbeltmordsagen. Politiet har forsøgt at holde hans navn væk fra den såkaldte likvideringssag.

Taxachaufføren beretter til politiet. "Den tredje mand ventede i taxaen, der holdt på Emil Slomanns Vej. Da de holdt midt i solen flyttede de vognen så den holdt i skygge. Kort tid efter man havde hørt nogle skud kom de 2 mand løbende tilbage. Efter drabet på grønthandleren kørte alle 3 mand videre med taxaen. De forlod alle taxaen på hjørnet af Ndr. Fasanvej og Godthaabsvej. Den ene af mændene steg på en linie 2 sporvogn".

Der er ikke overensstemmelse mellem personnavnene i de forskellige versioner af sagen. Politiet afhørte de tre gerningsmænd i 1948. Forfatteren Peter Øvig Knudsen har en anden version i sin bog om likvideringer (se nedenfor). Et navn på en mange gange omtalt yderst tvivlsom modstandsmand er dog sammenfaldende.

Redaktør Knud V. Zeltner talte i 1955 med den ene af de to mænd der var inde i butikken (den mindste). Denne fortalte Zeltner, at grønthandleren var blevet skudt med en kaliber 6,35. Han havde selv skudt grønthandleren og såret fru Schmidt i armen (skudt en finger af fordi "hun stod så fjollet med hænderne oppe").

Samme modstandsmand blev af kammeraterne mistænkt for at have stukket dem til tyskerne nogle måneder senere. Flere tyske og danske, der arbejdede for tyskerne, fra den besatte Politigård fortalte efter befrielsen, at de havde møder med ham, hvor han angav sine kammerater for penge bl.a. ved en aktion mod Motorkontoret i Hambroesgade.

Zeltner blev overrasket, da den tidligere modstandsmand fortalte, at der havde været fire mand med i aktionen. De to inde i forretningen, der ofte dannede par, en vagt uden for og en mand ventede i en bil. Men udsagn fra den pågældende tidl. modstandsmand, som Zeltner talte med, skal altid tages med et særdeles stort forbehold, siger dem, der også kendte ham efter besættelsen.

På en måde er det rigtigt, at der var fire mand med i aktionen. Parret i forretningen, deres kammerat der ventede i vognen og taxachaufføren, der intet havde at gøre med gruppen.

De omtalte to mænd der var inde i forretningen blev som nævnt afhørt i forbindelse med Dobbeltmordsagen fra Peter Bangs Vej. I denne sag er der omkring 2.000 rapporter og notater alene om de to nu afdøde mænd.

Ægteparret Schmidt var begge født i Dragør, hvor de i mange år havde sommerhus på Øresunds Allé. Om vinteren boede de i en lejlighed på Frederiksberg tæt ved forretningen.

Sagen har flere gange været nævnt i litteraturen som et eksempel på, hvor galt det kunne gå, når man gik til yderligheder under dække af modstandsbevægelsens navn.

Alle tre aktører er døde.

Underlig nok har en fjerde, nu også afdød modstandsmand, fortalt detaljeret om, hvordan han deltog i aktionen. I.flg. de politirapporter, der blev udfærdiget lige efter krigen, var han ikke med ved selve aktionen, men hørte hurtigt om aktionen på et aftalt mødested (en forretning ved Kgs. Nytorv).